Guidet tur til en af Nordeuropas smukkeste fisketrapper

Hjørring Kommunes grønne guide Carsten Bregnhøj fortæller om fisketrappen, hvordan den virker og hvilke fisk, der benytter trappen. Foto: Niels Helver
Hjørring Kommunes grønne guide Carsten Bregnhøj fortæller om fisketrappen, hvordan den virker og hvilke fisk, der benytter trappen. Foto: Niels Helver Niels Helver

I lørdags viste kommunens grønne guide Carsten Bregnhøj rundt ved fisketrappen ved det gamle Elværk i Bindslev. Det er nemlig på denne årstid, at ørred og laks går op i Uggerby Å for at gyde deres æg. For at komme op til gydepladserne skal ørred og laks springe i trappen fra bassin til bassin. Omkring 60 var kommet for at høre Carsten Bregnhøj fortælle, om de fisk der bruger trappen, om fisketrappen funktioner og de problemer det medfører. Miljømyndighederne ønsker i dag, at hele åen skal kunne passeres uden hindringer, og derfor vil de erstatte fisketrappen med et såkaldt stryg. Det giver dog problemer for elværket, der er afhængig af fisketrappens funktioner for at kunne producere strøm.

I området kan også vandstæren og isfuglens ses, og der er også konstateret oddere omkring åen, så der var nok at spejde efter for de besøgende, hvor mange havde taget det store fotoudstyr med, for måske var de heldige at få billeder af springende laks.

Fisketrappen ved Det gamle Elværk er opført i 1976 og betegnes som en af Nordeuropas smukkeste og bedste fisketrapper.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden