Fodbold

Guld Harald vender hjem

Harald Nielsen besøger Sognehuset og fortæller om sit fantastiske liv

Harald Nielsen taler i onsdagsklubben i sognehuset den 15. oktober.
Harald Nielsen taler i onsdagsklubben i sognehuset den 15. oktober.

FREDERIKSHAVN: Onsdag den 15. oktober kl. 14.30 får ”Onsdagsklubben” i Sognehuset ved Frederikshavn kirke besøg af bysbarnet Harald Nielsen - med tilnavnet Guld Harald, der vil fortælle om ”Min drøm”.

Harald Nielsen startede som fodboldspiller i FfI og havde fra han var helt ung som mål at blive professionel fodboldspiller.

Ynglingelandshold - topscorer og oprykker med FfI`s førstehold til Danmarks bedste fodboldrække (svarende til Superligaen i dag) - Danmarks yngste landsholdsspiller - sølvmedaljevinder ved OL i Rom - Italiensk mester og topscorer i Bologna - spillede i Inter, Napoli og Sampdoria. Jo, højdepunkterne er mange.

Efter at være stoppet som aktiv fodboldspiller startede Harald Nielsen sammen med sin kone Rudi (Mie i Far til fire filmene) et firma, der importerede italienske lædervarer til Skandinavien.

Han medvirkede til indførelse af professionel fodbold i Danmark, og han var med til at starte F.C. København, som formand og senere bestyrelsesmedlem.

Rudi og Harald Nielsen bor i dag i Klampenborg ved København, men har stadig ejendom og familie i Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden