Guld og bronze til springteam
Lokale gymnastikhold gjorde det fornemt
ØSTERVRÅ: Junior- og minigymnaster ydede flotte præstationer til DM, og det gav medaljer til vendelboerne.Allerede i marts måned snuppede Springteam Nordjyllands Teamgym Pige A-hold 1. pladsen i deres pulje, og den skulle de forsvare i Taastrup på Sjælland. Det gjorde de med stor overbevisning. - Desværre må man ikke kalde sig Danmarksmestre, den titel er alene forbeholdt vinderen af 1. division, og den blev snuppet af den fynske klub Boldbro, forklarer Birte Dybdahl fra Springteam Nordjylland. Blot en uge senere var miniholdet af sted til DM, som foregik i Vejen. Holdet havde ved det indledende stævne kvalificeret sig på en delt 4. plads i deres pulje. - I Vejen gjorde pigerne det rigtig flot. Selv om nerverne sad udenpå tøjet, forbedrede pigerne deres placering til en 3. plads, og det betød bronzemedaljer om halsen, slutter Birte Dybdahl.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.