Svømning

Guld-svømmer vendte hjem

Mie Ø. Nielsen og holdkammerater blev mandag eftermiddag hyldet i Aalborg Lufthavn

Mie Ø. Nielsen sluttede med en guldmedalje i søndagens holdkap ved EM i Berlin. Derudover blev det til en delt guldmedalje i 100 meter rygsvømning og bronze 50 meter rygsvømning. Foto: Henrik Bo
Mie Ø. Nielsen sluttede med en guldmedalje i søndagens holdkap ved EM i Berlin. Derudover blev det til en delt guldmedalje i 100 meter rygsvømning og bronze 50 meter rygsvømning. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:14

AALBORG: EM i langbanesvømning i Berlin blev en stor succes for Aalborg Svømmeklub, der høstede fire danske medaljer ved stævnet i den tyske hovedstad.

Det blev mandag eftermiddag markeret, da familie, venner og holdkammerater var mødt frem i Aalborg Lufthavn for at hylde de hjemvendte svømmere.

Mie Ø. Nielsen stod ikke overraskende for tre af de fire medaljer, mens Viktor Bromer noget overraskende svømmede af sted med en guldmedalje i 200 meter butterfly. Bromer var imidlertid ikke med flyveren til Aalborg.

- Det har været en fantastisk oplevelse. Personligt har jeg været skuffet over nogle småting i min egen præstation, men til gengæld har jeg været rigtig glad for nogle af de ting, der er sket på andres vegne, konstaterede Mie Ø. Nielsen ovenpå hjemkomsten.

Udover de fire danske medaljer kan Aalborg Svømmeklub glæde sig over, at færøske Pál Joensen kan rejse hjem fra EM i Berlin med to sølvmedaljer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden