Guldlok på biblioteket
Eventyr med dukketeater kan opleves på Dronninglund Bibliotek
DRONNINGLUND: Eventyret om Guldlok og de tre bjørne er en fortælling de fleste kan huske fra deres barndom.
Historien om, hvordan den lille Guldlok kommer ud i problemer, da hun en dag farer vild i skoven og derefter finder frem til bjørnenes hus, spiser af grøden, prøver bjørnenes stole og falder til sidst i søvn i den lille bjørns seng, hvorefter bjørnene kommer hjem.
Det er Teatret på Hjul, der lægger vejen forbi Dronninglund Bibliotek, og spiller eventyret i en klassisk dukketeater forestilling.
Det sker i dag, lørdag. Der kan købes billetter.
Eventyrets enkle opbygning, de mange gentagelser og det rolige tempo passer fint til de 2-4-årige, lyder det fra biblioteket.