Lokalpolitik

Gult lys for Hobro-plan

Økonomiudvalget vil have belyst de trafikale konsekvenser af midtbyplanen.

Realdania, hvis medlem af dommerkomiteen Tom Nielsen her kommenterer vinderprojektet, har godkendt planen for udvikling af Hobro Midtby, men kommunens økonomiudvalg tøver. Foto: Claus Søndberg
Realdania, hvis medlem af dommerkomiteen Tom Nielsen her kommenterer vinderprojektet, har godkendt planen for udvikling af Hobro Midtby, men kommunens økonomiudvalg tøver. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

HOBRO: Der er tændt et lille gult trafiklys for den såkaldte midtbyplan for Hobro.

Efter at teknik- og miljøudvalget har givet planen en blank påtegning til videre ekspedition på den kommende uges byrådsmøde, er det økonomiudvalget, der har trukket i håndbremsen.

Her er man nemlig kommet i tvivl om en ret grundlæggende omstændighed ved planen - omdannelsen af de to centrale rundkørsler til lysregulerede kryds.

Ifølge borgmester H.C. Maarup (S) vil man have tvivlen manet til jorden, før man endeligt giver grønt lys for planen.

- I mange år har man anbefalet rundkørsler, og vi vil simpelthen have belyst, hvorfor man nu anbefaler lysregulering i stedet. Derfor vil vi holde et temamøde for hele byrådet om det spørgsmål, forklarer han.

Fonden Realdania, der bidrager med 14 mio. kr. til udvikling af Hobro Midtby, har allerede godkendt planen. Der er i alt afsat knap 40 millioner til projektet. Mariagerfjord Kommune stiller selv med 14 mio. kr. og Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje med 11,7 mio. kr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden