Gymnaster på gulvet
450 gymnaster skal optræde i Jetsmark Idrætscenter
PANDRUP: En sikker forårsbebuder er de traditionsrige gymnastikopvisninger.
450 gymnaster skal på gulvet i Jetsmark Idrætscenter lørdag 22. marts. Det er 88. gang, at der er opvisning. Hanne Støve fra PGU Gymnastikudvalg forventer 600 publikummer til arrangementet.
Efter fælles indmarch skal i alt 15 hold på gulvet, og programmet spænder bredt fra små seje Turbo-drenge, mor-far-barn hold og til imponerede springgymnaster.
Opvisningen er kulminationen på vinterens forberedelser, og derfor er det en stor dag for både gymnaster og for de 22 instruktører og ni hjælpeinstruktører.
Desuden kan hun se tilbage på den forgangne weekend hvor 2.050 gymnaster indtog Jetsmark Idrætscenter. De var fordelt på 50 gymnastikhold fra DGI’s medlemsforeninger i DGI Nordjylland samt syv efterskolehold fra hele Jylland. Og alle viste det bedste de havde lært inden for gymnastikkens univers.
- Gymnastikholdene og efterskolerne, deres instruktører og det store publikum bidrog til, at begge dage blev en kæmpe succes, med flot gymnastik og super god stemning, fortæller Hanne Støve fra PGU Gymnastikudvalg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.