Løgstør

Gymnastik og fitness i Løgstør går sammen

Fitness-foreningen i Løgstør bliver en del af gymnastikforeningen

Fitness bliver en del af Løgstør Gymnastikforenings tilbud. Arkivfoto
Fitness bliver en del af Løgstør Gymnastikforenings tilbud. Arkivfoto Pressefotograf Torben Hansen

LØGSTØR: Løgstør Fitness og Løgstør Gymnastikforening har efter mange drøftelser besluttet at lade de to foreninger fusioner. Dette sker ud fra målet om at få bedre og bredere tilbud til foreningernes medlemmer.

- Der har hos begge foreninger altid være fokus på at få så mange til at motionere som muligt – og med fusionen forventer vi, at endnu flere vil komme i gang med at motionere, da fusionen vil skabe nye spændende muligheder indenfor både gymnastik og fitness, lyder det samstemmende fra de to nuværende formænd Niels Voldbæk, Løgstør Gymnastikforening, og Mette Ranum Laustsen, Løgstør Fitness.

De slår fast, at fusionen ikke vil betyde ændringer for foreningernes nuværende medlemmer - medlemsskaber, lokaler mv. vil fortsætte som hidtil - blot organiseret i en anden foreningsstruktur.

Der vil de næste to måneder blive afholdt ekstraordinære generalforsamlinger i både Løgstør Fitness og Løgstør Gymnastikforening - hvor bl.a. ny bestyrelse skal vælges.

Den nye bestyrelse skal derefter i gang med at få smeltet de to foreninger sammen – og nye spændende aktiviteter mv. skal etableres til fordel for alle.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden