Håndboldcup er i gang

Masser af håndbold i Dronninglund - måske bliver der brug for ekstra vand

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Bente Poder

DRONNINGLUND/BANGLADESH:Dronninglund Cup er i gang, og omkring 3000 håndboldspillere og ledere fra 18 forskellige lande er samlet for at spille håndbold.

I år et nyt land med - det er Bangladesh, hvorfra klubben Bangla Club stiller med to hold i turneringen.

Et af dem spillede tirsdag mod lokale Dronninglund IF, og der blev kæmpet bravt.

Selv om ene hold var hjemme i vante omgivelser, og det andet var kommet rejsende langvejs fra, var de enige om, at det er dejligt at være med til turneringen.

- Det er en god turnering med meget god energi og mange deltagere. Det er en god chance for at vise, hvad vi kan, sagde Saad Abdullah Afridi, der var blandt spillerne på Bangla Clubs hold.

Også spillerne fra Dronninglund er glade for at være en del af turneringen.

- Det er et sjovt spil, og man hygger sig med vennerne og får mange kampe ud af det, fortalte Mathias Pedersen.

- Jeg synes, det er dejligt, for jeg kan så godt lide at spille håndbold. Det er sådan en sjov sport, og man hygger sig med vennerne herude. Det er fedt, sagde hans holdkammerat Peter Walsted Jensen.

Cuppen er kommet godt fra start med masser af håndbold, glade deltagere og godt vejr, fortæller Morten Henriksen fra turneringens PR-udvalg.

- Det har været super. Når vi har sådan et stævne, så er vejret ikke så lidt væsentligt, Det er lidt sjovere at spille i sådan et vejr.

Men kan der bliver for varmt til håndbold? Det tror han næppe. Det har dog før været nødvendigt at tage sine forholdsregler, og det kan det muligvis blive igen.

- Vi har for mange år siden været nødt til at gå ud og investere i spande med vand og svampe ved hver bane, fortæller Morten Henriksen.

Turneringen fortsætter frem til lørdag eftermiddag, og der spilles hver dag hele dagen på 14 baner og i to haller. Mange kampe venter.

- Jeg håber, at børn og unge får gode oplevelser både på deres eget hold og på tværs af nationerne, siger Morten Henriksen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.