Løkken

Håndboldfitness en succes

14 damer tog imod ny udfordring i Løkken

Håndboldfitnessholdet.
Håndboldfitnessholdet. Privatfoto.

LØKKEN: GVL Håndbold har holdt sin første prøvetime i håndboldfitness i Løkken Idrætscenter.

Der var 14 damer, som trodsede vejret og startede med en halv times løb udenfor, for derefter at komme ind og lave en halv times cirkeltræning på gulvet og afslutning med boldspil.

- Vi er meget glade for den opbakning, der kom, og synes, det er ganske tilfredsstillende, fortæller formand Berit Bøjstrup.

- Det vi hørte fra damerne var, at de syntes, det havde været en sjov og anderledes måde at dyrke sport på. Og samtidig kunne de mærke det i kroppen, og de fik sved på panden.

Aftenen afsluttedes med en kop kaffe i cafeteriet og en snak om ønsker og ideer til den fremtidige håndboldfitness.

- Vi holder en prøvetime mere og håber at se endnu flere deltagere. Det sker lørdag 9. november kl. 9.00 med en halv times løb udenfor og derefter en time i idrætscenteret, slutter Berit Bøjstrup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden