Aalborg

Håndsrækning til nye virksomheder

For andet år i træk satser de nordjyske erhvervskontorer på at give nystartede virksomheder en håndsrækning til Forårsmessen 2012 i Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

Firmaet Foto i Glas er blandt de virksomheder, der for andet år i træk deltager i forårsmessen som nystartet virksomhed. Sidste år blev en dundrende succes, men gav også Jeanette Baun Gregersen og hendes mand, Palle Gregersen, en masse erfaringer, de

Firmaet Foto i Glas er blandt de virksomheder, der for andet år i træk deltager i forårsmessen som nystartet virksomhed. Sidste år blev en dundrende succes, men gav også Jeanette Baun Gregersen og hendes mand, Palle Gregersen, en masse erfaringer, de

Virksomhedsindehaverne har fået et favorabelt tilbud om en standplads i den specialindrettede New Bizz Zone, hvor man kan finde de nystartede virksomheder. De nyudsprungne deltagere får ud over en billig stand også hjælp til at samles i netværk, forberede og strukturere deres markedsføring, opbygge standen og følge op på kontakter efter messen. Blandt deltagerne er assisterende direktør Klaus Nymand fra aalborgensiske Serviceklub.dk, en to år gammel netbutik. - Det er første år, vi deltager. Vi er med for at gøre opmærksom på os selv og vores hjemmeside, hvor vi sælger ting til indkøbspris. Ind til videre har Serviceklub.dk cirka 9000 medlemmer, men drømmen er at vokse sig endnu større - og her er messen et godt sted at starte, mener Klaus Nymand, der glæder sig til at præsentere både netbutikken og sig selv. Overraskende oplevelser Og der er bestemt fordele ved at deltage, mener erhvervskonsulent Finn Lange. Han peger på, at det er en god mulighed for at teste virksomhedens potentiale. - Det er vigtigt at møde sine kunder og vide, hvad de er for en størrelse. Han erfaring er, at virksomhederne ofte har overraskende oplevelser. Det er noget, firmaet Foto i Glas, der slår sig op på at overføre fotos til glaskunst, kan skrive under på - de var nemlig langt mere populære end ventet. - Vi var med sidste år som helt ny, og det var en supersucces. Vi troede, vi skulle ud og se en hel masse på messen, men vi fik så travlt, at vi ikke nåede noget, siger direktør Palle Gregersen. Og efterfølgende var der gevinst; bestillingerne er løbet ind i en lind strøm. Efter sidste års messe har firmaet draget sig nogle erfaringer, og på den baggrund tilbyder de kunderne det, de oplevelse var efterspurgt sidste år, bl.a. er der flere folk på standen og det vil også være muligt at se, hvordan et foto bliver laserskåret i glas. Du kan besøge Forårsmessen 2012 fra 23.-25. marts.