Hård kritik af ?Rigsadvokaten

Rigsadvokatens redegørelse blottet for kritik af politi og statsadvokat. Dét vækker harme

Lars Teilmann og Caspar Birk
Erik Jørgensen har fået tatoveret sin afdøde søn på armen, så han hele tiden har ham ved sig. Erik Jørgensen vil nu gå rettens vej for at få slået fast, at der blev begået fejl, da Nordjyllands Politi skød hans psykisk syge søn i forbindelse med en i
Retspleje 14. maj 2012 06:00

AALBORG: For tredje gang på tre år har myndighederne nu slået fast, at der ikke blev begået én eneste fejl, da en indlæggelse af 34-årige Bo Houen Jørgensen gik helt galt og endte med, at den psykisk syge mand døde efter at en betjent havde skudt ham i hovedet. Senest har Rigsadvokaten afleveret en redegørelse om sagen, og heller ikke her er der kritik. Hverken af den måde, som politiet løste opgaven på, eller af statsadvokatens undersøgelse af sagen. Alt er med andre ord i skønneste orden, og det skaber vrede. Ikke mindst hos afdødes far - Erik Jørgensen. - Det virker så sammenspist det hele. Og det virker som om, Kirsten Dyrman ikke må få kritik på nogen måde, siger Erik Jørgensen med henvisning til, at Kirsten Dyrman, der behandlede sagen som statsadvokat i Nordjylland, i mellemtiden er blevet udpeget som direktør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Juridisk konsulent Claus Juul fra Amnesty International har læst afgørelsen. - Den rejser spørgsmål om Rigsadvokatens objektivitet - om deres uvildighed. Det er svært at have tillid til, at man får en objektiv behandling som borger, når man ser en afgørelse, hvor Rigsadvokaten konstant sætter kikkerten for det blinde øje, siger Claus Juul. Hold jer væk Han konstaterer, at der er fejl på fejl i sagen, men i Rigsadvokatens redegørelse er der ikke nævnt en eneste fejl. For eksempel er det direkte imod retsplejeloven, at politiet begynder at efterforske sagen uden om statsadvokaten. - Han skal selvfølgelig gå ud at sige højt og tydeligt: I må ikke efterforske på egen hånd. I skal holde jer væk, indtil der er kommet nogle andre og har kigget på det, siger Claus Juul. Men Rigsadvokaten undgår behændigt at komme ind på emnet, selv om statsadvokaten tidligere har fortalt om det - uden at kritisere det. NORDJYSKE har spurgt hos Rigsadvokaten og her afviser statsadvokat Lennart Lindblom også, at der er grund til at kritisere Nordjyllands Politi for at begynde at undersøge sig selv. Kritik fra politikere Sagen vækker harme på Christiansborg. - Jeg kan undre mig over, at man ikke har udtalt kritik af en procedure, som klart er beskrevet i lovgivningen. Og jeg synes, at det er dybt uheldigt, fordi vi skal kunne have tillid til de afgørelser, man kommer med fra Rigsadvokaten. Og det mindste man må forvente, er, at man tager lovgrundlaget i betragtning, siger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), formand for retsudvalget i Folketinget. Hun ser nu frem til at høre justitsministerens syn på sagen. NORDJYSKE har også spurgt justitsminister Morten Bødskov om en kommentar, men han henviser blot til Rigsadvokaten, som altså finder politiets fremgangsmåde i orden. Der er dog flere af de retsordførere, som NORDJYSKE har talt med, der vil stille spørgsmål til ministeren. Det gælder for eksempel Enhedslistens retsordfører. - Det er meget vigtigt, at politiet overholder retningslinjerne, ellers risikerer vi, at det kompromitterer efterfølgende undersøgelser og - berettiget eller uberettiget - sår tvivl om, hvorvidt politiet overskred deres magtbeføjelser i forbindelse med skudepisoden, siger Pernille Skipper. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti har samme holdning. - På mig virker det ikke i orden, for reglerne er meget klare på området, så noget tyder på, at der er brug for, at justitsminister Morten Bødskov tydeliggør over for sit system, at reglerne skal følges, om ikke andet så af hensyn til fremtidige sager, siger Peter Skaarup. Flere knivstik En anden af de fejl, som blev begået i sagen, har Rigsadvokaten heller ikke forholdt sig til. Statsadvokaten skrev nemlig i sin første redegørelse, at en betjent blev tildelt flere alvorlige knivstik, selv om der kun var tale om ét knivstik. En fejl, som ikke er blevet rettet efterfølgende - heller ikke af Rigsadvokaten. - Jeg opfatter Rigsadvokatens opgave på den måde, at han skal ind at give et præcist og dækkende billede af faktum. Og jeg opfatter netop antallet af knivstik som en væsentlig del af faktum. Så dér havde jeg regnet med, at Rigsadvokaten havde korrigeret og præciseret spørgsmålet om faresituationen for betjentene, siger Tyge Trier, der er bistandsadvokat for de pårørende. Han er også stærkt utilfreds med, at lydoptagelserne fra politiets radiokommunikation ikke blev sikret af statsadvokaten, inden de blev slettet. Et problem, som heller ikke har givet Rigsadvokaten anledning til at kritisere statsadvokaten. Det fremgår blot af redegørelsen, at det havde været "hensigtsmæssigt", hvis optagelserne var blevet sikret "allerede indledningsvis". Norsk model undersøges Claus Juul fra Amnesty International er enig med Tyge Trier i, at det er et stort problem, at Rigsadvokaten ikke retter forkerte oplysninger. - Man kan jo ikke forbigå det i afgørelsen som om, det ikke er der. Når det kommer for en dag, at der er ukorrekte oplysninger, så er man nødt til at forholde sig til det. Det er jo netop væsentligt for vurderingen af, hvorvidt det var berettiget at skyde - og især at skyde for at dræbe, siger Claus Juul om antallet af knivstik. Sagen fra Bynkevej har ikke givet anledning til ændret praksis, når det gælder politiets bistand ved tvangsindlæggelser, men det oplyses i Rigsadvokatens redegørelse, at Danske Regioner i øjeblikket undersøger muligheden for at indføre en ordning med psykiatriske specialambulancer efter en norsk model, hvor civilklædt politi som udgangspunkt holder sig i baggrunden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...