Hadsund Biler A/S rykker ind i nyt bilhus
Opdateret kl. 08:25
efter mange år i bilbranchen og tanken om at blive selvstændig, har Flemming Petersen, Randers og Allan Jessen, Overlade, nu gjort alvor af det, og åbner Hadsund Biler A/S i bilhuset på Aalborgvej i Hadsund.
- Vi er en nystartet bilforretning med dertilhørende værksted, fortæller Flemming Petersen, og vi sælger nyere, brugte biler til konkurrencedygtige priser, men kan også levere fabriksnye biler, da vi besidder et stort netværk i bilbranchen.
- Og hos Hadsund Biler A/S har vi et stort, supermoderne værksted, siger Allan Jessen, og vi er specialister indenfor VW, Audi, Seat og Skoda, men kan også yde den bedste service på andre bilmærker. På værkstedet har vi mere end 20 års erfaring, som kommer vores kunder til gode, og vi er altid klar til at yde den bedste service.
Og det er to erfarne herrer som står bag: Flemming Petersen har solgt biler i 25 år bl.a. hos Citroën og sidst hos en VW forhandler. Flemming bor i Randers med Hanne og 2 børn, og glæder sig til at byde velkommen i bilhuset på Aalborgvej.
Allan Jessen bor i Overlade med Laila og 4 børn, er udlært mekaniker og har mere end 20 års erfaring, hvor han har arbejdet med Audi, VW, Seat og Skoda bl.a. hos VW i Aalestrup og SMC forhandleren i Aalborg.
Først senere, når vi er på plads og huset fyldt med biler, holder vi selvfølgelig en reception, hvor vi gerne vil vise vore lokaler frem, slutter Flemming og Allan
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.