Hadsund by Concept kom et skridt videre
onsdag aften 25. januar var det lykkedes for gruppen bag Hadsund by Concept (HbC) og formand Frank Overby Vihrs at samle godt en snes interesserede, potentielle ambassadører i lokalerne "Hos Laura" på Storegade i Hadsund.
Efter en kort præsentation bordet rundt, der både talte erhvervsdrivende, private borgere og lokalpolitikere, præsenterede formand Frank O. Vihrs foreningens formål og ønsker for Hadsund.
Herefter var ordet frit. Der var bred enighed om foreningens berettigelse og ligeledes en positiv debat om, hvordan der via koordinering i foreningen, kan arbejdes bredt omkring arrangementer, forskønnelse, erhvervsfremme, branding af byen og tiltrækning af nye borgere til Hadsund, skriver formanden i et referat til os. Bl.a. var der forslag om foto-festival, info-skilte ved de større indfaldsveje, springvand, legepark, sti langs fjorden og sne i Hadsund.
Det blev ligeledes understreget, at det ikke er foreningens opgave, at stå for udførelse af idéer - men alene at være behjælpelig for de arbejdsgrupper, der ønsker at arbejde for tiltag i byen.
Herefter gennemgik næstformand Rasmus Nissen Pedersen kort foreningens økonomi og budget. Der blev talt om mulighed for at hjemsøge midler bl.a. via fonde.
Kasserer Ole Fuglede opfordrede til indmeldelse i - og dermed styrkelse af - foreningen og kunne efterfølgende glæde sig over den store opbakning, idet alle fremmødte havde meldt sig ind i foreningen.
Formand Frank O. Vihrs roste på bestyrelsens vegne, deltagerne for et godt fremmøde og den positive debat og opbakning, og mindede om at der jo afholdes stormøde for alle borgere i Hadsund, torsdag aften 6. april. Der vil blive annonceret herom.
Hadsund by Concept vil naturligvis meget gerne have tilmeldinger til foreningen, og alle der måtte ønske det, kan ved henvendelse til foreningen på Facebook eller mail: formand@hadsundbyconcept,dk få oplysninger og svar på spørgsmål.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.