Læsø

Hæder til stjernekok med nordjyske rødder

Vinderen af kokkekonkurrencen ved årets jomfruhummerfestival på Læsø blev Simon Thrane

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arkivfoto

LÆSØ:Det var en stolt stjernekok, Simon Thrane, assisterende køkkenchef på Søllerød Kro (med en Michelinstjerne), der her til eftermiddag kunne sige yes, da han som vinder kunne række ”Den Gyldne Jomfruhummerklo” op over hovedet som vinder af kokkekonkurrencen ved årets jomfruhummerfestival på Læsø.

Det skriver Jysk Fynske Medier

Vindertrofæet blev overrakt af den populære tv-vært, journalist Jes Dorph-Petersen.

Festivalen er blevet et tilløbsstykke for tusindvis af gæster, som nyder fejringen af Læsøs jomfruhummer.

Simon Thrane vandt foran kollegerne Karlos Enrique Ponte Maldonado, Restaurant Taller i København, Rasmus Kofoed Sørensen, Radisson Blue, Mads Mørkeberg, køkkenchef på Restaurant ”Hummer” i København og den lokale deltager Lars Larsen, køkkenchef på Badehotel Strandgaarden, Læsø.

Retterne blev bedømt af Per Mandrup, brugt internationalt som kokkekonkurrencedommer, Helle Brønnum Carlsen, madanmelder på weekendavisen og forfatter til festivalens egen Jomfruhummerkogebog ”Læsøs Guld”, hvor festivalretter fra tidligere år er beskrevet, Jan Hurtigkarl fra Restaurant Mielcke og Hurtigkarl, København, og Rasmus Holmgård, redaktør af White Guide Danmark, og dommerne var enige om, at Thranes med sin menu, ”Grillet jomfruhummer med stikkelsbær og snaps” var den helt rigtige vindermenu.

Dermed blev det en - næsten - lokal vinder af årets konkurrence. I hvert fald har Simon Thrane rødder i det nordjyske. Han har en fortid som souschef på Ruths Hotel i Skagen og før da på Svinkløv Badehotel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.