Musik

Hæder til The Blue Van

Brønderslev-drengene har modtaget Dansk Musiker Forbunds Live pris

The Blue Van har modtaget prisen for deres optræden.
The Blue Van har modtaget prisen for deres optræden.

Opdateret kl. 12:42

BRØNDERSLEV: Brønderslev-bandet The Blue Van har modtaget Dansk Musiker Forbunds Live Pris. Bandet har foruden hæderen udvalgt et nyt dansk talent, der modtager 15.000 kroner fra DMF.

The Blue Van har valgt det unge band Electric Elephant til at modtage penge og opmærksomhed i forbindelse med DMF Live Prisen.k

- Electric Elephants, startede, lige som The Blue Van, da de var purunge. I starten hed de The Wave Of Stone, og trioen lød også lidt sådan; som en bølge af sten. Tungt og hårdt. Der har sidenhen været lidt udskiftninger i bandet, men musikalsk er de stadig det samme sted - sådan lidt henad Black Sabbath, der spiller lettere avanceret grunge, med et twist af Strokes og alt mulig andet godt. Det er megasejt, udtaler musikerne fra The Blue Van.

The Electric Elephants udgøres af tre musikere i starten af 20’erne siger: - For os som undergrundsband, der arbejder meget og seriøst med vores musik, er det en kæmpe anerkendelse og et fedt skulderklap. Men de 15.000 kr. som følger med prisen, er vi heller ikke kede af, for de falder på et tørt sted. Vi står nemlig lige nu og skal til at trykke vores første EP: ”Thank you”.

Særligt flittige

Foruden The Blue Van har også Carpark North og Turboweekend modtaget Dansk Musiker Forbunds Live Pris. De har ligeledes hver valgt et nyt musiknavn, de synes fortjener særlig opmærksomhed. Frederik Valentin og EloxInk er de to talenter, som henholdsvis Turboweekend og Carpark North har udvalgt til hver at modtage 15.000 kroner fra Dansk Musiker Forbund.

- DMF’s Live Pris tildeles en eller flere musikere der igennem deres karriere har været særligt flittige på koncertscenerne i Danmark og i udlandet. Musikere som ofte har udfordret sig selv og deres publikum med anderledes koncertformer. Musikere som gennem deres virke er blevet kendt, som gode og solidariske kolleger.

Prisen omfatter, foruden hæderen, en ”opgave” til prismodtagerne: de bliver hver udstyret med en check på 15.000 kr. - penge som de skal give videre til det mest lovende nye talent, de har mødt på deres vej. Støtte til et talent der måske en dag selv kan blive modtager af DMF’s live Pris.

DMF’s live Pris tildeles i år tre rytmiske bands, der lever op til kriterierne om, at have kæmpet sig frem på landevejene: Carpark North, Turboweekend og The Blue Van.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden