Ejendomsmæglerbranchen

Hæderslegat til ejendomsmægler

Kvalitet og faglig dygtighed er nøgleord - derfor blev Claus Algren hædret af sine egne

AALBORG: Statsautoriseret ejendomsmægler Claus Algren fra Aalborg har fået tildelt et hæderslegat på 10.000 kroner af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Claus Algren er anden generation i ejendomsmæglerdynastiet Algren, og tredje generation – nemlig Claus Algrens søn – er allerede kommet med i firmaet.

- Det vidner i høj grad om kvalitet og dygtighed. Vi har ikke mange ejendomsmæglervirksomheder i Danmark, der kører i tredje generation. Claus Algren driver i dag en respekteret ejendomsmæglerforretning i Aalborg og er aktiv i foreningens kredsbestyrelse i Nordjylland samt i Ejendomsmæglernes Fond. Derfor har han fortjent at blive hædret, sagde Torben Strøm, formand i Dansk Ejendomsmæglerforening i forbindelse med legatuddelingen.

legatet hidrører fra John G. Jørgensens Fond. John G. Jørgensen var landsformand i Dansk Ejendomsmæglerforening i perioden fra 1965 til 1977 og stiftede i 1982 John G. Jørgensens Fond, der har til formål at uddele legatportioner til medlemmer af foreningen, der ved deres adfærd og initiativ har virket til gavn for statsautoriserede ejendomsmægleres interesser eller anseelse i samfundet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden