Hærværk både i by og på land
Hus- og butiksejere oplevede i weekenden at få ødelagt ruder og bygninger
THY-HANNÆS: Knuste ruder, ødelagt glas og maling. Det blev i løbet af weekenden til et større antal hærværkstilfælde i Thisted og Vesløs.
Hvorfor lige de to byer, har man hos Thisted Politi ikke nogen forklaring på, men trods alt vurderes det, at det er samme gerningsmand eller - mænd i Thisted og ligeledes den eller de samme personer i Vesløs.
Sidstnævnte sted var det maling i form af rød eller gul, som natten mellem fredag og lørdag blev brugt til at ødelægge murværk, havemøbler, vinduer og døre på henholdsvis Markedsvej og Rævegade.
Hærværket i Thisted handlede mest om at smadre ruder. Enten hele ruden eller yderste lag glas.
Gerningstidspunktet er stor set det samme fra fredag midnat til lørdag morgen, og de ødelagte ruder var i Østergade, Kastet og Storegade.
Det sidste sted ruder ind til forskellige forretninger, hvor det hos Nykredit var mest omfattende med en rude på 70 x 250 centimeter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.