Motorveje

Hærværk muligvis skyld i nedfalden ledning

Energinet.dk mener, at hærværksmænd er skyld i, at højspændingsledning faldt ned på motorvej ved Vestbjerg

Foto Jan Pedersen
Foto Jan Pedersen

VESTBJERG: Meget peger på, at det var hærværk, der var skyld i, at en højspændingsledning faldt ned og lå tværs over motorvej E39 ved Vestbjerg tirsdag aften. Det oplyser pressechef hos Energinet.dk, Jesper Nørskov Rasmussen.

- Det ser ud som om, at den stålwire der holdt højspændingsledningen, sandsynligvis blevet klippet over. Derudover har nogen forsøgt at stjæle dieselolie fra nogle maskiner på stedet samt opbrudt et skab med værktøj, siger Jesper Nørskov Rasmussen.

Meldt til politiet

Det var en bilist, der anmeldte den nedfaldne ledning tirsdag aften, da han kørte ind i den på motorvejen. Bilisten kom ikke til skade, og motorvejen blev spærret i begge retninger, mens Energinet.dk klippede ledningen i stykker.

Der var ingen strøm i højspændingsledningen, da det var meningen, at den skulle tages ned onsdag morgen. Energinet.dk i løbet af tirsdagen gjort klar til nedtagning af ledningen, der derfor blev holdt oppe af den stålwire, der altså muligvis er blevet klippet over.

Energinet.dk har meldt hærværket til politiet, og stålwiren skal nu undersøges nærmere for at fastslå, om den er blevet klippet over.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden