Hal 3 i Hjallerup sparket til hjørne

Hjallerup Idrætscenter ønsker at bygge en tredje idrætshal ved idrætscenteret. Et projekt til samlet 20 mio. kroner.

Fritids- og kulturudvalget skulle i denne uge tage stilling til, om kommunen kan bevilge op til fem mio. kroner til projektet. Udvalgsformand Eskild Sloth Andersen forlod mødet under dette punkt, idet han er medlem af halbestyrelsen i Hjallerup, og næstformand Margit Chemnitz satte sig for bordenden. Bestyrelsen for Hjallerup Idrætscenter har haft møde med politikerne i udvalget for at afklare mulighederne kommunens muligheder og begrænsninger i forhold til at medvirke i anlæg og drift af yderligere en hal. Bestyrelsen oplyser, at idrætshallerne i Hjallerup faktisk er booket 100 procent med fritidsbrugere uden for skoletiderne. Og idrætscentret har derfor i længere tid arbejdet med tankerne om opførelse af endnu en hal i forbindelse med halkomplekset i Hjallerup. - Vi har set projektet, og alle synes det ser flot ud - og det er et spændende projekt. Men vi er en fattig kommune, og har ikke de store penge at gøre med - i hvert fald ikke på anlæg. Og i vores lille udvalg har vi ikke så mange penge, at vi kan løfte projektet, siger Margit Chemnitz. - Hele udvalget mener, at byrådet skal være med til at beslutte så stort et projekt. De søger op til fem mio. kroner, tilføjer næsteformanden. Projektet i Hjallerup skal drøftes i de politiske grupper i byrådet. - Vi har ikke sagt ja - og vi har ikke sagt nej til hal-projektet i Hjallerup, understreger Margit Chemnitz.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden