Haller skal være åbne

Find og bestil din haltid over internettet

Hallerne skal udnyttes bedre.Arkivfoto

Hallerne skal udnyttes bedre.Arkivfoto

Det findes allerede i andre kommuner, blandt andre Aalborg, og nu skal Jammerbugt Kommune også have det, mener Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget - åbne haller.

Det betyder, at man selv via internettet kan finde og og leje/låne en haltid, et mødelokale eller en hel hal - vel at mærke de tider, som er ledige, og ikke i forvejen er booket af foreningslivet.

- Vi har i flere år haft den tanke, at det kunne være en god ide. Hvis jeg eksempelvis en lørdag eftermiddag vil spille badminton med nogle veninder, så kan jeg finde en ledig badmintonbane i eksempelvis Skovsgaard Hallen og booke den, siger Helle Bak Andresen (V), formand for KFL-udvalget.

- Der er to dimensioner i dette, et sundhedselement og et socialt element. Det handler om at få udnyttet hallerne optimalt, uddyber hun.

Forvaltningen vil nu arbejde videre med ideen, og målet er at få ordningen indført til sommer 2017.

- Så kan vi få belyst, om der er et behov for muligheden og en efterspørgsel fra borgerne, og så kan det give hallerne en ekstra indtægt, siger Helle Bak Andreasen.

Forvaltningen skal nu se nærmere på de løsninger, der findes andre steder i landet, og på sigt kan det også komme på tale, at man via via chip, armbånd, adgangskort, mobil eller en personlig kode også selv kan låse sig ind til omklædningsrum, opbevaringsrum og mødelokaler.

I forvejen er det et krav fra kommunens side at alle foreninger benytter systemet conventus fra senest 1. juni 2017 eksempelvis til inddrivelse af kontingent.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.