Redningsvæsen

Halmballer i brand

Branden blev begrænset til laden

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

FARSØ: Beredskabet i Vesthimmerland måtte i aktion søndag eftermiddag, da der var gået ild i nogle halmballer i en lade på Farsøvej ved Farsø.

- Branden startede efter, at en traktor var bakket ind i laden. En gnist fra udstødningsrøret ramte nogle halmballer, og så gik der ild i halmen, fortalte vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

Alarmen lød kl. 15.33, men brandfolkene fik dog hurtigt kontrol over flammerne, som blev begrænset til den 20 gange 20 meter store lade.

- Brandfolkene måtte dog smadre en mur for at komme ind og få slukket ilden og begrænse skaderne, tilføjede vagtchefen.

Laden blev svært brandskadet, men branden blev slukket i løbet af søndag aften.

Der var på intet tidspunkt fare for hverken mennesker eller dyr.

Gå til relaterede emner

Forsiden