Ildebrand

Halmfyr brændte nær kunstgødning

En gårdbrand omkring Dall kunne have endt helt anderledes

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret kl. 22:08

DALL: Nordjyllands Beredskab havde hele fem køretøjer sendt afsted til en mindre gårdbrand på Lille Dallvej torsdag eftermiddag.

Der var gået brand i et halmfyr i den ene af laderne på gården. Årsagen til branden er endnu ukendt, men en mulig årsag kan være, at branden er opstået på grund af en el-installation.

Det oplyser Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab. Beredskabet modtog meldingen om branden klokken 15.02, og små to timer senere var branden blevet slukket igen. Laden, hvor halmfyret stod, er helt udbrændt og ilden var ved at sprede sig til andre lader på gården, men beredskabet nåede at bremse ilden, således at det kun gik ud over tagkonstruktionen på den nærliggende lade.

Men det kunne dog have have endt helt anderledes. I den tilsluttende lade var der både kreaturer og kunstgødning.

- Så havde vi stået med et helt andet scenarie. Hvis der var gået ild i kunstgødningen, så ville vi have haft nitrøse gasser ude, og det ville have været farligt for både dyr og mennesker, fortæller Søren Korsgaard.

For Nordjyllands Beredskab var opgaven først og fremmest, efter at branden var blevet slukket, at få genoprettet el og varme hos kreaturerne i den nærliggende stald.

Ingen dyr eller mennesker led overlast ved branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden