Vold

Halvandet års fængsel for vold med bat ...

... Men frikendt for afpresning på grund af manglende beviser

En 32-årig mand fra Farsø blev onsdag ved Retten i Aalborg dømt halvandet år bag tremmer for vold med baseball bat. Arkivfoto

En 32-årig mand fra Farsø blev onsdag ved Retten i Aalborg dømt halvandet år bag tremmer for vold med baseball bat. Arkivfoto

AALBORG:En 32-årig mand fra Farsø kan se frem til halvandet år bag tremmer, efter retten i Aalborg onsdag fandt det bevist, at han i november 2011 slog en mand fra Overlade ved Løgstør i hovedet med et baseballbat.

Den 32-årige var også, sammen med fire andre, tiltalt for at afpresse en mand for 5000 kroner. De blev dog alle fem frikendt.

Episoderne fandt sted i november 2011, hvor den 32-årige, sammen med fire andre, opsøgte manden på dennes bopæl i Overlade. Her tildelte den 32-årige manden et slag i hovedet med det medbragte bat.

Efterfølgende skulle de fem tiltalte have forsøgt at afpresse den forurettede for 5000 kroner, men på grund af modstridende forklaringer fra vidner, fandt retten ikke beviser for, at der var tale om afpresning, oplyser anklagefuldmægtig hos Nordjyllands Politi, Sebastian Knop Reventlow.

Den dømte 32-årige er tidligere straffet for vold. Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst