Hanstholm får nye møller
Fire vindmøller bliver til tre ifølge ny aftale
Opdateret kl. 13:42
HANSTHOLM: En ny aftale mellem Hanstholm Havn og vindmøllefirmaet GPP Vind K/S betyder, at de fire vindmøller på havnens arealer øst for haveområdet udskiftes til tre.
De nye møller bliver på omkring 3,5 MW og bliver dermed samlet med end større kapacitet end de nuværende.
Havnedirektør Niels Clemensen glæder sig over aftalen:
- Lejeindtægten fra arealet udgør en del af finansieringen af havneudvidelsen, som bliver af kæmpe betydning for ikke bare havnen eller for Hanstholm, men for hele regionen. Med havneudvidelsen får vi en række nye muligheder i Hanstholm for at videreudvikle og markant styrke vores forretningsområder, og derfor er det en god nyhed, at aftalen med GPP Vind nu er faldet på plads.
Af det samlede vindmølleprojekt på indtil tre vindmøller vil 20 procent blive udbudt i henhold til køberetsordningen i VE-loven, hvor det i første runde vil være beboere med adresse inden for 4,5 km afstand fra opstillingsstedet, der tilbydes at opkøbe andele.
Hvis ikke alle 20 procent bliver solgt i første runde, vil den resterende del blive tilbudt alle borgerne i Thisted kommune.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.