Hanstholm gør klar til stormen Bodil
DMI forudser, at stormen Bodil kulminerer torsdag eftermiddag med en vindstyrke på 32 m/s og 5-10 mm nedbør
Opdateret kl. 19:04
HANSTHOLM: Sidst på dagen i går og her først på aftenen er havnevagten, skippere og besætninger på Hanstholms kuttere godt i gang med at pakke og surre kutterne forud for den storm, som er varslet til torsdag.
Der arbejdes også over ved kajbyggeriet. Det store, åbne byggeområder - som blev ramt kraftigt af oktoberstormen - forsøgte man denne gang at sikre med singles for at holde på sandet. Hvis ikke sandet kan holdes, kan den gamle auktionshal blive undergravet, blev det oplyst på arbejdsstedet.
Ifølge stormvarslerne onsdag kl. 17 fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kulminerer stormen med vindstød omkring 32 sekundmeter ved Hanstholm - med 40 sekundmeter i stødene - torsdag mellem kl. 12 og 18, mens nedbørsmængden kulminerer med 5-10 millimeter mellem kl. 14 og 15, og vandstanden kulminerer lige før kl. 16 med 113 centimeter.
Den norske vejrudsigt, som man jo sædvanligvis også tjekker på disse kanter, hvor havene Skagerrak og Nordsøen mødes, varsler dog noget mindre drastisk end DMI. Dels forventer man, at stormen først kulminerer mellem kl. 18 og 24, dels varsler man stormstyrken til 24 sekundmeter i stedet for DMI’s 32.
Det fremgår af DMI’s hjemmeside, at instituttet forventer at opdatere vejrkortene fire gange i døgnet, nemlig ca. kl. 05, 11, 17 og 23.
Udviklingen i torsdagsvejret kan bl.a. følges her:
W
dmi.dk
dmi.dk/vejr/til-lands/vejrkort/
yr.no
hyde.dk/hanstholm/vejrstation.asp
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.