Flyulykker

Har du flyskræk: Se hvornår der er størst risiko for styrt

Risikoen for et havari er dog minimal

11 minutter af flyveturen er mere kritisk med hensyn til ulykker end de øvrige minutter. Arkivfoto: Hans Ravn

11 minutter af flyveturen er mere kritisk med hensyn til ulykker end de øvrige minutter. Arkivfoto: Hans Ravn

KØBENHAVN:Hører du til dem, der sætter sig i en flyvemaskine med hjertebanken og svedige håndflader, så kan viden om flyveturen måske være med til at afhjælpe nervøsiteten.

Nu har forskning fra de amerikanske luftfartsmyndigheder vist, at 80 procent af alle flyulykker sker inden for få minutter under flyvningen, skriver tv2.dk.

Helt bestemt er det 11 minutter, som er kritiske på en flyvetur, og det er måske ikke overraskende, når flyet letter eller lander. Det er især inden for de første tre minutter, når flyet letter samt de sidste seks, inden flyet står stille på jorden, at langt de fleste flyulykker sker.

Små fejl

Ifølge SAS er de kritiske minutter dog ikke noget, som man behøver at spekulere nærmere over, når man går ombord i flyet.

- Vi kan ikke give nogen tryghed ved at sige, at oppe i luften er man sikker, siger pressechef Trine Kromann-Mikkelsen til tv2.dk.

Hver dag opdager man nemlig små fejl på fly, mens de er i luften. Og det kan være en af de fejl, der tvinger flyet til at lande - og så havarerer man måske under landingen.

Meget lav risiko

Alt i alt er det dog stadig meget sikkert at rejse med fly. Ifølge de amerikanske luftfartsmyndigheder er risikoen for, at du omkommer i en flyulykke en til 11 millioner. Chancen for, at du bliver dræbt af en haj er større.

I Europa er flyselskaberne også meget bevidste om, at sikkerheden skal vægtes højt. Således scorer SAS syv ud af syv stjerner, når det handler om flysikkerhed. Det samme gjorde Danish Air Transport. Konkurrenterne Norwegian, Ryanair og EasyJet fik fem ud af syv stjerner i undersøgelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst