Dødeligheden er fire gange højere hos mennesker med en ubehandlet glutenallergi, ligesom der er større risiko for, at allergikerne udvikler tarmkræft.
Men lige så alvorlig sygdommen er, lige så svær kan den være at diagnosticere. Mennesker reagerer nemlig vidt forskelligt på sygdommen.
Ondt i maven
Et af de hyppigste symptomer er ondt i maven. Det kender 10-årige Sophia Staugaard fra Vestre Sottrup ved Sønderborg alt for godt. Da hun nåede seks års alderen, begyndte glutenallergi at volde hende alvorlige problemer, forklarer hendes mor, Kira Staugaard:
-Sophias humør var meget svingende. Hun kunne være glad, og i det næste øjeblik være opfarende, sur og gal, siger hun til P1 Dokumentar.
Lægerne vidste ikke, hvad der var i vejen. De sendte hende til stort set alle tænkelige undersøgelser og indlagde hende flere gange. Da Sophia var otte, fik hun endelig en diagnose. Men det hjalp ikke. Tværtimod. For diagnose var forkert. Lægerne mente, Sophia var overbegavet, og at det kunne være skyld i alle problemerne. Men mavesmerterne fortsatte. Der gik tre år, inden lægerne nåede frem til den rigtige forklaring.
Undersøger omfang
- Vi fik ny læge, som kiggede Sophias papirer igennem. Han fandt så ud af, at det eneste, hun ikke var testet for, var glutenallergi. Og det var det så, fortæller Sophias mor.
Hvis Sophia havde boet i Sverige eller Norge, er der gode chancer for, at hendes allergi var blevet fundet hurtigere. I vore nabolande har lægerne nemlig langt mere fokus på sygdommen. Her er 1-2 procent af befolkningen diagnosticeret med glutenallergi. I Danmark er det kun 1 promille.
Det har undret et dansk forskningshold, at sygdommen skulle være så meget mere udbredt på anden side af Øresund. Derfor er de i gang med den største undersøgelse af omfanget af glutenallergi i Danmark nogensinde. 2300 voksne skal testes for sygdommen.
Flere lider
Forskningschef Allan Linneberg fra Glostrup Hospital venter, at man vil opdage, at langt flere lider af glutenintolerans, end vi kender til i dag.
- Jeg tror, forekomsten blandt voksne danskere ligger på omkring 1 procent. Hvis det holder stik, så vil det kun være toppen af isbjerget, vi ser i dag. Den største del af tilfældene er under vandoverfladen, og dem ser vi faktisk ikke, siger han.
Sundhedsstyrelsen oplyser til P1 Dokumentar, at den nu vil se nærmere på de initiativer, der er taget i Norge og Sverige. Og styrelsen vil også se nærmere på, om der skulle være behov for supplerende rådgivning til lægerne, om hvilke grupper patienter der bør undersøges for sygdommen.
