- Har ikke alt på plads

Der er rigeligt at tage fat på i den næste uges tid, mener Ove Christensen

Ove Christensen har fra sidelinjen kunnet se sit hold tabe til både AaB, Skive IK og FC Fredericia i sommerens træningskampe. På lørdag bliver det alvor, når sæsonen skydes i gang.Arkivfoto: Kurt Bering

Ove Christensen har fra sidelinjen kunnet se sit hold tabe til både AaB, Skive IK og FC Fredericia i sommerens træningskampe. På lørdag bliver det alvor, når sæsonen skydes i gang.Arkivfoto: Kurt Bering

FREDERICIA:Lørdag eftermiddag led Vendsyssel FF sit tredje nederlag i sommerens testkampe. Denne gang var det et af sidste sæsons bundhold, FC Fredericia, der slog nordjyderne.

- Jeg er meget tilfreds med den første halve time af anden halvleg. Men vi skal bruge mange chancer for at score, og så lukker vi for lette mål ind og bliver straffet på vores fejl, siger Ove Christensen.

- Det kan betyde, at vi skal spille mere enkelt, siger han.

Holdet skal styrkes

Cheftræneren peger på, at holdet i testkampene generelt har været for uskarpt offensivt.

- Vi er kommet til den erkendelse, at vi ikke har én enkelt spiller, vi kan sætte vores lid til, og som kan afgøre kampene på egen hånd. Så vi er nødt til som hold at blive styrket, siger Ove Christensen.

Det, mener han, er muligt, inden Vendsyssel i næste weekend møder Skive IK, som vendelboerne tabte 5-0 til for en uge siden, i sæsonens første kamp i Bet25 Ligaen.

- Ikke alt er på plads endnu. Vi skal være dygtige i den næste uges tid til at gribe fat i værktøjskassen og få styrket holdet. Det kan vi godt nå, siger Ove Christensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.