Har politikerne glemt de ældste skoleelever?

CORONASMITTE: I disse totalt forandrede tider er det dejligt at se, at der er personer, der vil være talerør for ”de nye svageste”, og jeg kan kun give såvel Søren Kusk (23.4.) som Lars Peter Nitschke (25.4.) ret.

Det er, som om politikere og myndigheder helt har glemt folkeskolens ældste klassetrin og efterskoleeleverne. De har om nogen brug for sociale fællesskaber i deres forsøg på at navigere mellem barn og snart voksen.

Samtidig med, at de blev hjemsendt fra skolen til hjemmeundervisning, blev også muligheden for at dyrke deres forskellige interesser, herunder sport, musik, spejder eller andet, som de normalt har travlt med, lukket ned.

Jeg forestiller mig, at det giver ledige lokaler og haller, hvor eleverne burde kunne mødes, naturligvis under de nødvendige, nye forholdsregler om samvær.

Det er vel kun et spørgsmål om vilje, for det rent logistiske burde kunne løses, hvis man vil.

Det er set i mange andre sammenhænge.

For mange af disse børn er situationen meget vanskelig, og det må være næste prioritet at få dem tilbage til deres dagligdag i skolen så godt, det lader sig gøre.

Vi har hørt Søren Brostrøm give grønt lys til dating, for, som han siger, er sex godt og sundt, men vores behandling af 6.-9. klasserne er ikke bare usundt, det er skadeligt for de børn, der er ramt.

Det er også blandt de børn, vi finder dem, der fik deres konfirmation udsat til efteråret, så det er som om, de må bære de tungeste byrder. I hvert fald i forhold til deres alder og samtidig et sted i livet, hvor drømmene burde fylde mereend bekymring om hverdagen og fremtiden.

Vi venter spændt på næste udspil fra Mette F., som jo ville være børnenes statsminister.