Harlekinpris til revymand
Skuespiller og tekstforfatter Leif Maibom blev hædret i Aalborg Kongres & Kultur Center
Opdateret 24. maj 2022 kl. 13:13
AALBORG: Revyforfatter, skuespiller, instruktør og meget mere Leif Maibom, blev i morges kåret som modtager af årets Harlekinpris i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Prisen, som er stiftet af direktør Ernst Trillingsgaard, består af en Harlekinstatuette, samt et pengebeløb på 15.000 kroner, og Maibom fik den blandt andet for sit arbejde med revyer - både som instruktør, tekstforfatter og skuespiller.
- Leif modtager prisen for at arbejde sig op og få skabt sig et kendt navn på den danske revyscene og ikke mindst et stærkt revy-brand uden en uddannelse som skuespiller. Leif Maibom har gennem karrieren arbejdet tæt sammen med nye skuespillere i revyfaget, hvor han både har været en god støtte og et forbillede for dem, forklarede Ernst Trillingsgaard.
Det er 15. gang Harlekinprisen uddeles, og den tidligere gået til navne som Frits Helmuth, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Søren Østergaard, Ghita Nørby, Tommy Kenter og Ole Thestrup.
Leif Maibom var selv til stede ved dagens overrækkelse, som også blev overværet af en gruppe kulturcentrets sponsorer.
- Jeg håber da, det kommer til at gå bedre end til Oscaruddelingen, så der ikke står Flemming Krøll på Harlekinprisen, spøgte han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.