Hastigheden skal ned i Ravnstrup
De små cykler i vejkanten er ikke tilstrækkeligt
RAVNSTRUP: Selv om der er opstillet barnecykler, rollatorer med mere langs vejen gennem Ravnstrup, slipper bilisterne ikke i tilstrækkelig grad speederen. Derfor ønsker beboerforeningen nye indsatser for at få begrænset hastigheden.
Færdselssikkerhedsrådet går ind for, at byzoneskiltet flyttes længere mod vest og at der etableres et belyst bump ved byzonen. Derimod går færdselssikkerhedsrådet ikke ind for, at det eksisterende bump fjernes, og at der etableres et nyt bump ud for Tylstrupvej 52.
Ifølge Ravnstrup Beboerforening er det især i den vestlige del af Ravnstrup, der er problemer. Her føler beboerne sig utrygge.
Beboerforeningen har flere ønsker til at få dæmpet hastigheden. Det foreslås, at byskiltet flyttes længere uden for byen, at der etableres en ny chikane inden for byen, at det ene bump ændres, samt at der opstilles en hastighedsmåling med "Din fart".
Brønderslev Kommune har foretaget en måling, der viser, at der ud for Tylstrupvej 35 kører 2523 køretøjer i døgnet, og heraf er 13 procent tung trafik. Gennemsnitshastigheden er 45 kilometer i timen, og 85 procent af bilisterne holder sig under 53 kilometer i timen. Kun 0,4 procent kører over 70 kilometer i timen.
Der er i perioden 2008 til 2017 ikke registreret ulykker i byen.
Sagen er drøftet med politiet. Trafikmålinger viser, at 44 procent kører mere end den tilladte hastighed mellem byskiltet og første bump, hvorimod der kun er 21 procent, der kører for stærkt midt i Ravnstrup. Kommunens embedsmænd og politiet foreslår en løsning med et belyst bump bed byzonetavlen samt at det nuværende bump fjernes, og at der etableres et nyt bump ud for Tylstrupvej 52.
Færdselssikkerhedsrådet kan ikke gå ind for det nye bump.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.