Hattedamer holdt halbal uden herrer
500 damer var høje i hatten, da de lørdag slog sig løs med festlige hatte, musik og mad
Opdateret 23. maj 2022 kl. 16:02
AABYBRO: Den årlige damefrokost blev lørdag holdt i DGI-Huset i Aabybro og dermed var damerne tilbage i de lokaler, som gennem mange år har dannet rammen om festen.
Der var som altid en god stemning og højt humør. Arrangør af damefrokosten og halfesten var igen i år Aabybro Badminton Club. Her sidder formand Michael Krogsgaard tilbage med en brusende glædesfølelse efter en veloverstået weekend.
- Det er jo en utrolig stemning, de 500 damer kan lave, fortæller han.
Efter damerne havde skrålet de øverste tonelejer hæse, blev de cirka 275 øvrige gæster, kvinder og mænd, lukket ind til festen. Dermed er deltagerantallet stabilt i forhold til andre år, og det får Michael Krogsgaard til at love, at festen fortsætter næste år
- Som arrangør er vi ganske godt tilfredse. Der var vel 800 mennesker igennem i løbet af dagen. Så det er helt sikkert en god tradition, der lever i bedste velgående.AA
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.