Havde fingrene i kagedåsen
Dåse lænset for penge i genbrugsbutik i Dybvad
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:54
DYBVAD: Nogen har haft fingrene i kagedåsen i Danmissions genbrugsbutik på Aalborgvej i Dybvad. I tidsrummet mellem klokken 23 onsdag og torsdag klokken 9.44 har der været indbrud i butikken - tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op med et koben. Og vedkommende har i bogstaveligste forstand haft fingrene i en kagedåse, hvor der lå et kontantbeløb på 1600 kroner, som nu er borte.