Ulykker

Ringede 112: Havde glemt egen ild

Beruset beboer ringede 112 om flammer fra græsplænen tæt på huset

Foto: Peter Mørk
Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

Opdateret kl. 12:05

ULLITS: Der stod flammer op fra græsplænen kun tre-fire meter fra huset, da en bestyrtet beboer ringede 112 mandag morgen og fik politiet til at drøne til Markvænget i Ullits ved Farsø.

Der var mistanke om en mulig gasbrand, så politiet havde straks sørget for at få slukket for gassen i området.

Imidlertid var beboeren i mellemtiden kommet i tanker om, at han selv aftenen før havde hældt noget benzin i et hvepsebo og tændt ild til det.

- Anmelderen var lettere beruset, forklarer fungerende politikommissær René Kortegaard fra Nordjyllands Politi i Hobro.

Han kan også berolige med, at ilden ikke havde bredt sig, så der var ingen skader at bemærke.

Måske var hvepsefamilien af en anden mening, men det melder historien ingenting om.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden