Heavyrocker dømt for at ville dræbe ekskonen

Forsangeren i metalbandet As I Lay Dying, Tim Lambesis, skal i fængsel i seks år, fordi han hyrede en lejemorder til at dræbe sin ekskone.

En skilsmisse ender ofte som en rodet affære, hvor mand og kone skændes om, hvem der skal have huset, børnene og hunden. Men det bliver sjældent så rodet, som det blev for As I Lay Dying-sangeren Tim Lambesis, da han og konen gik fra hinanden.

Metalmusikeren hyrede nemlig en lejemorder til at slå sin ekskone ihjel. Planen blev aldrig realiseret, men Lambesis skal alligevel i fængsel i seks år.

Det skriver WENN.com.

Lambesis har erklæret sig skyldig i at give en agent, der udgav sig for at være lejemorder, 1000 dollars, konens adresse og adgangskoden til hendes hus med henblik på at dræbe hende.

Og det var altså nok til en betydelig fængselsstraf. En fængselsstraf, som Lambesis' bandkammerat Jordan Mancino understreger får stor betydning for As I Lay Dying.

- As I Lay Dying er ikke helt dødt, men er sat på standby. Tim har anerkendt sin skyld, og han har truffet nogle dumme beslutninger. I stedet for at tænke på at vende tilbage til vores band, skal han arbejde med en lang række ting omkring hans personlighed, siger Mancino.

Mancino og de andre bandmedlemmer er begyndt at spille sammen med en ny forsanger, og de planlægger snart at udgive en plade under et andet navn end As I Lay Dying.

Newspaq

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst