Hej haj
HJØRRING: Metropol ShoppingCenter kan gabe over mange og meget. Og lige nu har oplevelserne i shoppingcenteret fået en ekstra tand. Centeret er nemlig fyldt med hajer - dog ikke den levende udgave af slagsen.
Både børn og voksne kan studere hajer i naturlig størrelse på deres vej gennem shoppingcenteret og blive klogere på de smukke - og lidt frygtindgydende - væsner.
Fredag aften er udråbt til HajNight i Hjørring - her er hele byen med på hajtema, når der er Open by Night.
Hajerne i Metropol Shoppingcenter er lavet med et indvendigt stålskelet og mekaniske motorer. Uden på stålskelettet er der monteret syv centimeter blødt skumgummi, som til sidst er dækket af seks lag flydende gummi, som sprøjtes på. Til slut er hajerne håndmalet med paintbrush. Hver enkelt haj tager mellem tre og fem uger at producere, da alt er lavet i hånden.
Før de kom til Metropol i Hjørring har de smukke dyr været udstillet i Kolding Storcenter - udstillingen er leveret af Onkel Jes.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.