Hjallerup

Hekla rykker på markedspladsen

Hestene får en større rolle på Hjallerup Marked

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 14. juni 2017 kl. 14:38

HJALLERUP: Den ny hesteplads på markedspladsen i Hjallerup skal i de kommende dage for alvor stå sin prøve. Der kommer til at ske en masse på pladsen i forbindelse med, at Hjallerup Marked vender ”tilbage til rødderne”, hvor hestene havde - og nu har - en vigtig rolle.

Der holdes fredag og lørdag stævner på markedspladsen. Der er fredag og lørdag spring - klasse C og D.

Indenfor underholdning og opvisning er der i år nye oplevelser med voltige, ligesom Hjallerups nye forening, Hekla (Nordjysk Islandshesteforening) er på plads.

Dertil kommer indslag i form af ´western show og Vendsyssel Køreforening, mens de yngste selv kan få en ridetur, når der bydes på ponytræk.

Der bliver rykket lidt rundt på pladsen for i stadig højere grad at integrere hestepladsen i markedets øvrige aktiviteter.

Hestehandelen indledes fredag morgen klokken 7, når bommen åbnes for hestehandlere og heste.

Gå til relaterede emner

Forsiden