Heldagsskolen flytter nordpå

Heldagsskolen på Suensonsvej - flytter til Jyllandsgade 6. Foto: Kurt Bering
Heldagsskolen på Suensonsvej - flytter til Jyllandsgade 6. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

Heldagsskolen, der i dag har til huse i pavillonerne på Suensonsvej bag Nordstjerneskolen, skal flytte til Jyllandsgade 6, Kaj Bundvad Fritidscenters tidligere bygning.

Her får Heldagsskolen 300 kvadratmeter mere at boltre sig på, men inden flyttebilerne bestilles, forestår en større ombygning af det gamle fritidscenter.

Bygningen skal energirenoveres og indrettes til det nye formål, og det vil tage syv-otte måneder.

- Det er på tide, vi nu har fundet en afgørelse. Heldagsskolen har ventet længe, men i børne- og ungdomsudvalget er vi enige om, at Jyllandsgade 6 er det rette valg. Heldagsskolen får mere plads. Beliggenheden er fin i forhold til Frydenstrandskolen og forskellige transportløsninger. Bokseklubben ligger som nabo, og det kan vi forhåbentlig udnytte, siger udvalgsformand Christina Lykke Eriksen (SF).

Ombygningen løber op i cirka fem millioner kroner, men til gengæld slipper kommunen for en årlig huslejeudgift på en halv million kroner i det nuværende lejemål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden