Fodbold

Helenius viste målnæsen

Scorede to gange for AaB’s reserver mod Vendsyssel FF

Nicklas Helenius scorede to gange for AaB’s reserver mandag aftermiddag. Foto: Claus Søndberg
Nicklas Helenius scorede to gange for AaB’s reserver mandag aftermiddag. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 20:50

VRÅ: Nicklas Helenius viste mandag, at målnæsen er intakt selvom han stort set har siddet udenfor det seneste år i Aston Villa. Mandag spillede AaB’s reserver en testkamp mod Vendsyssel FF, og her vandt AaB 3-1. Nicklas Helenius nettede to gange - det ene på straffespark, mens Frederik Børsting scorede AaB’ernes tredje mål. Lasse Strandberg nettede for Vendsyssel sidst i kampen.

- Det var en rigtig god indsats, både som hold og individuelt. Vi spiller godt, og skaber flere chancer, men vigtigst af alt, så udstrålede spillerne også den rigtige attitude kampen igennem. Alt i alt var det meget tilfredsstillende, at vi med så et ungt et hold kunne præstere så godt, siger træner Allan Kuhn til AaBsport.dk

Han står næste gang i spidsen for reserveholdet, når man mandag den 11. august møder Superliga-reserverne fra Hobro.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden