Hospitaler

Helikopter på taget af nyt sygehus i Aalborg

Patienter får hurtigere hjælp, når de er kommet til skade

Det nye, store sygehus i Aalborg Øst får en helikopterlandingsplads på taget. Arkivfoto
Det nye, store sygehus i Aalborg Øst får en helikopterlandingsplads på taget. Arkivfoto

AALBORG: Selv om det koster ekstra penge, så bliver det nye storsygehus i Aalborg Øst planlagt sådan, at også forsvarets redningshelikopter kan lande der.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

I snart et år har regionen tygget grundigt på mulighederne. Løsningen bliver en helikopterlandingsplads på taget af sygehuset.

Og det kommer patienterne til gode, for de får hurtigere hjælp, når de kan blive transporteret i en elevator fra landingspladsen og ned til traumecentret.

- Det er bedre for patienterne, og det er den bedst mulige løsning for sygehuset, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Landingspladsen vil kunne anvendes både af den ny ambulancehelikopter samt af den langt større redningshelikopter fra forsvaret.

Alternativet var en landingsplads i terrænet, men den ville ikke kunne bruges af redningshelikopteren.

- Landingspladsen på taget bliver dyrere. Omvendt vil vi formentlig kunne spare noget på driften, fordi vi sparer kørsel fra det sted helikopteren lander og ind til sygehuset, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Landingspladsen på taget koster 25 millioner kroner, mens udgiften til en landingsplads i terrænet ville blive syv millioner kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden