Hellere gode kolleger end høj løn
Se top 10 over de ting, der er vigtigst for medlemmer af HK - løn ligger langt nede på listen
Opdateret kl. 08:36
DANMARK: En ny undersøgelse, som fagforeningen HK har lavet blandt 1.814 medlemmer, viser, at gode kolleger kommer ind på en klar førsteplads, når danskerne skal pege på, hvad der er vigtigst for deres trivsel på jobbet.
En god chef og indflydelse på egne arbejdsopgaver er henholdsvis nummer to og tre på listen, mens løn ligger på en niendeplads ud af ti mulige.
Der er flere gode grunde til, at kollegerne er vigtigst for, om vi har det godt på vores job, forklarer Mette Kindberg, der er næstformand i HK.
- Vores medlemmer arbejder ofte i fællesskaber på kontorer og har stor kontakt med deres kolleger. De bruger meget tid sammen med dem og sætter stor pris på et godt kollegialt sammenhold, siger hun til Avisen.dk.
En del af gruppen
Og netop det at være en del af gruppen er vigtigt, påpeger Alexander Kjerulf, der er ekspert i arbejdsglæde og forfatter til tre bøger om emnet.
- At høre til i flokken og have sociale relationer er nogle af vores mest basale, menneskelige behov. Og når vi bruger så mange timer på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de ting er til stede her, siger han.
Kategorien god løn er nummer ni ud af ti i undersøgelsen, og ifølge HK giver det god mening.
- Vi lever af vores løn, men det vigtigste er, at du har et arbejde, som du kan holde ud at være i, siger næstformand Mette Kindberg.
Dog kan store lønforskelle kollegerne imellem være med til at skabe mistrivsel, påpeger hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.