Helsingør-spiller er ikke Helenius’ afløser
Topscoreren fra 2. division øst, Jonathan Nielsen, er blot med som gæst i AaB
AALBORG: Den 22-årige angriber Jonathan Nielsen fra FC Helsingør står ikke foran en kontrakt med AaB. Han er ellers inviteret til at deltage i superligaklubbens træning de næste tre dage.
- Han er ikke en decideret prøvespiller - jeg vil snarere kalde ham en gæstespiller. Vi har stadig en del af de unge spillere væk på sommerferie, så derfor passer det godt at få ham over nu, siger cheftræner Kent Nielsen.
Han ser på ingen måde Jonathan Nielsen lukke hullet efter Nicklas Helenius, der er skiftet til Aston Villa.
- Vi er jo ikke naive, og vi ved, at der er et stort spring fra 2. division og op til Superligaen, så jeg vil ikke kalde ham afløseren for Nicklas (Helenius, red.). Men gør han det rigtig godt, så er der da mulighed for, at vi skal se noget mere til ham, siger cheftræneren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.