Her er Danmarks heldigste mand

Tidligere lottomillionær vandt tirsdag danmarkshistoriens største Bingo-gevinst.

For tre år siden vandt han 3,6 millioner kroner i Lotto, men der var heldet ikke opbrugt. Danmarks svar på fætter Højben satte en tyk streg under sit held, da han tirsdag satte rekord i Danske Spils Bingo med en gevinst på 610.000 kroner. Det skriver danskespil.dk. - Jeg ved godt, jeg er møgheldig. Men jeg har altid spillet, og det virker som om, alle gevinsterne har valgt at samle sig i disse år, siger den nordsjællandske mand til Danske Spil. Blev forskrækket Selvom han har prøvet at vinde mange penge før, var tirsdagens gevinst alligevel lidt af en overraskelse - Jeg blev godt nok noget forskrækket. Og måtte læse det nogle gange, før jeg sagde det til min kone. Hun troede ikke på det. Heller ikke denne gang, fortæller han. Manden, der også i januar vandt jackpotter på 5000 og 8000 kroner, regner med at bruge pengene på sine børn og et brag af en fødselsdagsfest.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.