Her er de én stor familie

Alt sammen for at kortlægge fortidens aner samt granske livsvilkår og beretninger, så forfædrene på den måde får nyt liv.

- Det kalder vi at få kød på vores slægt. På den måde bliver de meget mere synlige for os, forklarer Britta Burskov.

Hun har i to år været formand for Slægtshistorisk forening for Brønderslev-egnen, og hun og øvrige medlemmer mødes to gange om ugen i Brønderslev. Dels for at forske i egne aner, dels for at hjælpe interesserede godt på vej, tilbage til fortidens slægter.

- Vi mødes om vores fælles interesse - nemlig slægtsforskning.

Foreningen har 96 medlemmer, men langt fra alle møder dog op til de ugentlige åbningsdage.

Gotisk skrift - et must

Foreningen har eksisteret siden 1992, og den har i dag til huse i Mejerigade 9 - på samme adresse ligger Lokalhistorisk arkiv.

Slægtsforskerne holder åbent hus hver onsdag eftermiddag og hver torsdag aften.

- Da er døren altid åben, og man kan komme ind og se, hvad vi laver. Og her kan man få hjælp og gode fif til at komme i gang - eller til at komme videre, hvis man er gået i stå, siger Britta Burskov.

Det sker også med mellemrum, at foreningen bliver kontaktet af folk både fra ind- og udland, der søger oplysninger om slægten. Og her hjælper foreningens medlemmer også godt, de kan.

Hver onsdag formiddag er der undervisning i gotisk skrift i arkivets lokaler. Her lærer deltagerne at læse den snirklede, fortidige håndskrift - og der er både begynderhold og hold for viderekommende.

- For at klare mig selv hjemme, skulle jeg lære gotisk skrift - og på det tidspunkt stiftede jeg bekendtskab med slægtshistorisk forening. Når du kommer tilbage til før 1875 var gotisk skrift den officielle skrift i Danmark. Så skal du altså kunne læse gotisk, konstaterer formanden.

Let adgang til informationer

Teknologien har banet en lettere tilgængelig vej til informationer fra fortiden.

- I gamle dage sad vi med mikrokort - alle kirkebøger var på mikrokort. Men nu ligger alle informationer på nettet, og det betyder, at færre måske har behov for at komme til os for at få hjælp. De roder med det hjemme i deres eget lønkammer. Men der sker så meget nyt, så derfor er det vigtigt, at man kommer herned i foreningen - der er altid nogen der har fundet fif til noget eller opdaget nye muligheder. Og det gør altså opgaven nemmere, siger Britta Burskov.

De lokale slægtsforskere glæder sig over, at aviserne fra de seneste 250 år netop er blevet tilgængelige på nettet. Og de ser især frem til, at arkivet fra det tidligere Vendsyssel Tidende også bliver lagt frit tilgængeligt på nettet, hvilket sker i efteråret.

Britta Burskov understreger, at man som slægtsforsker skal forholde sig kritisk til informationerne.

- Vi har her i foreningen temadage, hvor man kan blive klog på, hvordan man finder en fadderskabssag, skøder og pantebreve - og hvordan man finder skifter. Nogen griber ukritisk informationer fra nettet, men man skal tjekke informationer igen og igen, lyder opfordringen fra de garvede slægtsforskere.

Burskov lettere end Jensen

Britta Burskov er tilbage i 1600-tallet med sin egen slægt, og hun har foreløbig 6000 navne i sit slægtstræ. Og hendes aner slynger sig på forunderlig vis - ganske vist langt ude - ind i mange af de andre medlemmers slægter.

- Jeg er ved at have dem alle sammen hernede i foreningen i min slægtsborg, for vi har jo giftet os ind i hinandens slægter, smiler hun.

- De mest aktive i foreningen er en stor familie, griner hun.

- Min mors slægt hedder Frahm, min svigermors familie hedder Muhlig og jeg hedder Burskov, så det er jo nogle gode søgeord - det er lidt sværere, når man hedder Jensen.

Da Britta stoppede som filialchef i Post Danmark, kom hendes fritidsinteresse til at fylde al hendes tid.

- Jeg bruger rigtig meget tid på at slægtsforske.

- Og her i foreningen får jeg også det sociale behov opfyldt - jeg er her hver onsdag og torsdag, og selvom jeg ikke har vagt.

Oplysninger er lønnen

For Britta - som for de øvrige medlemmer i foreningen - er det vigtigt at finde frem til meget mere end bare navne, fødselsdatoer og konfirmationsdatoer.

Og hun har samlet flere spændende beretninger. For eksempel historien om hendes tipoldemor.

- Jeg har tit tænkt på, hvordan min tipoldemor i 1870erne blev jordemoder. Derfor rekvirerede jeg hendes ansøgning på Rigsarkivet i København, som sendte den til Rigsarkivet i Viborg, hvor jeg fik udleveret min tipoldemors ansøgning, som hun selv har skrevet i hånden i 1873. Allerærbødigst ansøger hun om at måtte snarest muligt blive optaget på Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse i København. Hun skriver, at hun er moder til to levende børn, det ene på tre et halvt år og det andet på to år.

- Ved ansøgningen lå fem anbefalinger, og lige der fik jeg rigtig meget at vide om min tipoldemor.

Nye oplysninger åbner ofte døre til ny indsigt i en fjern fortid.

- Meget er hårdt benarbejde, men som ivrig slægtsforsker er lønnen, når man finder nye oplysninger, siger Britta og tilføjer, at Landsarkivet i Viborg er en guldgrube af informationer.

Og medlemmerne i foreningen er enige om, at succes for en slægtsforsker er fundet af en god historie om slægten.