Her er der ingen fløjkrige ..

Elevfløj til 8,5 mio. kroner på Tolne Efterskole, der må kæmpe mere for at få fat i elever.

Den nye elevfløj indeholder 16 tomands-værelser.Foto: Hans Ravn

Den nye elevfløj indeholder 16 tomands-værelser.Foto: Hans Ravn

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I nogle partier - ingen nævnt, ingen glemt - kan der til tider blusse fløjkrige op - men den slags dramaer er man ikke bekendt med på Tolne efterskole, hvor der er fred og fordragelighed i den nye elevfløj. Den blev taget i brug i februar og har kostet den nette sum af 8.5 millioner kroner. Fløjen har 16 dobbeltværelser og fleksible fællesrum, så man kan sidde mere eller mindre for sig selv, når man eksempelvis har besøg af familien. Skolen har fået råd til investeringen, da man har betalt et af lånene tilbage i den multihal, man etablerede for en halv snes år siden. Vigende søgning Men selv om efterskolens fysiske rammer efterhånden er svære at sætte nogle fingre på, så mærker den alligevel, at det er blevet lidt sværere at få fat i eleverne, selv om man både i år og næste år har fuldt hus med 85 elever. - Vi plejer at have fyldt op til det kommende skoleår først i december, men denne gang lykkedes det først i slutningen af februar, så vi oplever også vigende søgning, fortæller forstander Jens Kjær. Det skyldes ikke bare de små ungdomsårgange, men også en oplevelse af, at landets kommuner forsøger at holde udgiftskrævende borgere hjemme i egen kommune. Derfor har Tolne Efterskole sammen med to andre special-efterskoler - Try Efterskole og Fenskær Efterskole - forfattet et brev til en række borgmestre og forvaltningschefer. Her slår man til lyd for, at et efterskoleophold faktisk ikke behøver at være et dårligt regnestykke for kommunerne - nærmest tværtimod. Det skyldes blandt andet, at mange forældre til unge med særlige behov har en relativ lav husstandsindkomst, som udløser et ret stort statstilskud. Brevet har allerede medført, at efterskolerne er blevet kontaktet af flere kommuner for nærmere drøftelser. I debatten om specialefterskolerne handler det tit om, hvilke uddannelser og job, man kan få de unge sluset ind i. Men Forstanderen på Tolne Efterskole minder om, at der også er et andet, vigtigt indsatsområde. - Vi har også en opgave med almendannelsen. De unge skal lære at være samfundsborgere, der kan indgå i et fællesskab - eksempelvis i en idrætsforening - og i den demokratiske proces, siger Jens Kjær

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden