Biler

Her er elbilen, som du hverken kan eje eller leje

Mobilize Limo er udviklet af Renault til især taxakørsel, skal fylde i flere internationale storbyers gadebillede, men vil ikke kunne købes eller lejes af private

Mobilize Limo fylder pænt i gadebilledet og er skabt som en praktisk bil.
Mobilize Limo fylder pænt i gadebilledet og er skabt som en praktisk bil. Foto: Mobilize

Opdateret 29. oktober 2022 kl. 16:41

UNIK: Billedet af de mange nye elbiler, der er på banen, er nærmest flimrende.

Derfor skulle tungen også holdes lige i munden, da det seneste kuld af nyheder blev sikkerhedstestet af Euro NCAP. Her sneg en elektrisk limousine ved navnet Mobilize Limo sig ind med en karakter på fire stjerner. Det er en bil, som faktisk er udviklet af Renault, men produceres i Kina af samarbejdspartneren, Jiangling Motors.

Som noget helt usædvanligt er den en bil, der hver kan ejes eller lejes af private.

Den 4,67 meter lange hatch-back kan nemlig kun erhverves af professionelle firmaer som taxaselskaber.

De kan råde over en rummelig vogn med et batteri på 60 kWh, en elmotor på 150 kW og en rækkevidde på 400 km. Lynladehastigheden er ikke opgivet. Men Mobilize skriver, at den kan lade op til 250 km på 40 min.

Mobilize, som er det Renault-ejede datterselskab bagved, har specialiseret sig i mobilitetsløsninger med både biler og ladenetværk, især i verdens storbyer. Derfor er det også i hjembyen, Paris, og i Madrid, at Mobilize Limo i første omgang har sin hjemmebane.

Her skal den netop præsenterede tosæders Mobilize Duo, som efterfølger Twizy, også have sin gang.

Mobilize Limo blev vist så småt i fjor, men det er først i år, at bilen for alvor kommer ud til et bredere publikum.

Det er ikke en model, vi i første omgange vil se herhjemme. Men den danske importør afviser det heller ikke. Til gengæld er der mere ræson for det lille tosæders køretøj.

- Umiddelbart er Danmark ikke første stop for en Mobilize Limo – til gengæld er det slet ikke umuligt at vi får Mobilize Duo,  lyder det fra Søren Hyltoft, som er pressechef for Renault.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden