Her er flest huse på tvangsauktion - og så billige er de
Selvom antallet af tvangsauktioner er faldende, så er der fortsat nogle dele af landet, hvor mange huse bliver kaldt i fogedretten
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:10
NORDJYLLAND: Antallet af huse, som ryger på tvangsauktion er generelt faldende. Men i nogle dele af landet, har fogedretten fortsat nok at se til.
I Nordjylland er der i løbet af de seneste 10 år begæret landets næsthøjeste antal auktioner. 2.826 er det blevet til siden 2008.
Og ikke nok med det. I Nordjylland finder man også den største forskel på de priser, som landsdelens huse blev solgt for i almindelig fri handel og på tvangsauktion.
På tvangsauktion kostede et hus i Nordjylland i gennemsnit beskedne 3.143 kroner for hver kvadratmeter, mens dem der købte huse på det frie marked i gennemsnit gav 10.740 kroner for hver kvadratmeter. Dermed blev husene i Nordjylland handlet 71 procent billigere på tvangsauktion end i fri handel sidste år.
- Der er nogle betydelige forskelle på at handle på tvangsauktion og i almindelig fri handel, som gør, at det ikke er så underligt, at husene ofte sælges billigere på tvangsauktion. Udbuddet er markant mindre, så man kan ikke have de samme krav til kvalitet og beliggenhed, og så har køberen på en tvangsauktion også det fulde ansvar for eventuelle mangler og fejl, siger Trine Peters, daglig leder af itvang.dk og tvangsauktioner.dk, til Boliga.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.