EMNER

Her er hullerne i mobildækningen i Nordjylland

Mange steder i Nordjylland skal man være heldig for at få forbindelse til mobilen

Hallo, hallo! Mange nordjyder døjer fortsat med dårlig mobildækning. Arkivfoto: Per Kolind
Hallo, hallo! Mange nordjyder døjer fortsat med dårlig mobildækning. Arkivfoto: Per Kolind Pressefotograf Per Kolind, phone

Opdateret kl. 16:40

NORDJYLLAND: Flere nordjyske kommuner har ikke deltaget i Erhvervsstyrelsens omfattende undersøgelse af mobildækningen i Danmark. Undersøgelsen viser derfor ikke alle steder i Nordjylland med dårlig dækning.

Vi har derfor bedt brugerne på Facebook-siden Nordjyske om at melde ind, hvor de oplever problemer med mobildækningen.

Lea Kirstine Sørensen:

- Jeg har Telia og bor i Sindal, her er et fint 3G signal. I udkanten af Hjørring, hvor jeg har mit andet hjem, der er signal som vinden blæser. I Uggerby er der absolut intet signal nogen steder.

Birgitte Gade:

-I Sulsted stationsby er det tit svært at holde forbindelsen indendørs, og i Dokkedal er det nærmest umulig.

Søren Berthelsen:

- I Præstbro og omegn er data trafik ikke muligheden og omkring og inde i Storskoven Dronninglund er det umuligt at få kontakt.

Anna Oosterhof:

- I Guldbæk er mobildækningen ikke optimal.

Kasper Haubroe:

- Rubjerg/Gølstrup er dårlig, og det gælder også Sæssing og Lørsted.

Hanne Hede:

- Telenor har 0 dækning ved vestkysten i Løkken/Lønstrup området.

Charlotte Dahl:

- I området omkring Poulstrup Sø er der ingen eller meget ringe dækning.

Leif Sørensen:

- I Gøttrup er det under al kritik, men ingen - hverken selskaber eller Jammerbugt Kommune gør noget som helst og spørger man TDC så er der heller ingen planer om forbedringer.

Susanne Kristensen: Mobildækningen er elendig i Gudumholm.

Helle Karina Jensen:

- Ok her i Klarup. Men prøv at køre på Dokkedalvej mellem Mou og Dokkedal. Der er hverken mobil eller datasignal.

Hanne Madsen:

- Også dårlig 3G-dækning i Løgstør med Telenor.

Åsa Larsen:

- Tager jeg bussen fra Suldrup til Støvring, kan jeg ikke gå på nettet, for der forsvinder signalet.

Nanna Ringgaard:

- Elendig dækning med 3G i Thisted.

Dit tip

Har du erfaringer med hvor i Nordjylland der er problemer med mobildækningen, så skriv det endelig i en kommentar her. Husk blot at skrive med for- og efternavn.

Gå til relaterede emner

Forsiden