Her er Nordjyllands mest populære bank
Nordjyske Bank har ifølge ny undersøgelse det bedste image i Nordjylland
NORDJYLLAND: Nordjyske pengeinstitutter har tilsyneladende det bedste image blandt nordjyderne. Det er i hvert fald resultatet af en imageundersøgelse, som netmediet FinansWatch har gennemført i samarbejde med Wilke.
Tre nordjyske pengeinstitutter topper nordjydernes hitliste.
Det er i rækkefølge fra toppen Nordjyske Bank, Sparekassen Vendsyssel og Spar Nord Bank, fortæller FinansWatch.
Og da analyseinstituttet Voxmeter i begyndelsen af året offentliggjorde en tilfredshedsundersøgelse af 39.000 danskeres holdning til deres bank, endte Nordjyske Bank på en tredjeplads blandt blandt landets pengeinstitutter.
Hos Nordjyske Bank glæder direktør Mikael Jakobsen sig naturligvis over bankens topplaceringer.
- Vi er selvfølgelig utrolig stolte og glade for begge analyser. Det viser, at fusionen (overtagelsen af Nørresundby Bank, red.) er på plads, og at medarbejderne i banken gør det utrolig godt, siger han.
FinansWatchs nye undersøgelse omfatter 30 danske pengeinstitutter og er baseret på besvarelser fra 4400 repræsentativt udvalgte danskere.
Undersøgelsen er blevet gennemført i perioden fra 26. juli til 30. august i år og er en del af rapporten Finansimage 2017, som FinansWatch udgiver i samarbejde med Wilke.
Undersøgelsen er i øvrigt ikke så rar læsning for de to største banker herhjemme, Danske Banker og Nordea. De ender ifølge FinansWatch stort set i bundet overalt i Danmark.
Arbejdernes Landsbank er den landsdækkende bank, som gennemgående ligger højst på imagelisten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.